Kirkenyt

= KIRKENYT

Fra områdepræsidentskabet:

Større kærlighed har ingen

Præsident Spencer J. Condie.

Der findes en vidunderlig
demonstration af dybden
af Frelserens kærlighed og
barmhjertighed i hans forhold
til apostlen Peter. Peters storhed
blev demonstreret af hans øje-
blikkelige svar på Mesterens
kald »kom og følg mig«, og bå-
de han og Andreas »forlod
straks deres garn og fulgte
ham« (Mat. 4:19-20).

Nogen tid senere var Peters
tro stærk nok til at han kunne
gå på vandet hen mod Frelse-
ren, »men da han så, hvordan
det stormede, blev han bange,
og . . . begyndte at synke«. Je-
sus rakte sin hånd frem for at
hjælpe og sagde: »Du lidettro-
ende, hvorfor tvivlede du?«
(Mat. 14:25-31). Frelseren
kunne have afløst ham som
den øverste apostel, men det
gjorde han ikke. Han fortsatte
med at undervise Peter og med
at arbejde sammen med ham i
kærlighed og tålmodighed.

Frelseren spurgte, mens hans
samlede sine disciple på kysten
ved Kæsarea Filipi: »Hvem si-
ger folk, at Menneskesønnen
er?« Det var Peter, som vidne-
de fast: »Du er Kristus, den le-
vende Guds Søn« (Mat. 16:13-
17).

Frelseren begyndte ved slut-
ningen af sin jordiske mission
at vaske apostlenes fødder for
at vise, at den som leder må

være rede til at tjene ydmygt.
Men Peter modsatte sig dette,
indtil Frelseren sagde: »Hvis jeg
ikke tvætter dig, har du ikke
lod og del sammen med mig«.
Og da Peter til sidst forstod det
princip, som der blev undervist
i, svarede han hastigt: »Herre;
så ikke mine fødder alene, men
også hænderne og hovedet«
(Joh. 13:4-9).

Peter havde ledsaget Frelse-
ren i 3 år og havde overværet
hans forklarelse, havde set Mo-
ses og Elias, og havde hørt Fa-
derens røst (Mat. 17). Alligevel
rådede Frelseren ham: »Og når
du engang omvender dig, da
styrk dine brødre« (Luk. 22:31-
32). Han bad derpå Peter, Ja-
kob og Johannes om at våge
sammen med sig, da han gik
ind i Getsemane have for at be-

de. Ved to lejligheder vendte
han tilbage og fandt dem so-
vende, og bemærkede: »ånden
er villig, men kødet er skrøbe-
ligt« (Mat. 26:41). Han kunne
have afløst dem, men det gjor-
de han ikke.

Kort tid derefter kom en
mængde med sværd og stave
for at arrestere ham, og den
temperamentsfulde Peter »greb
efter sit sværd, drog det og slog
efter ypperstepræstens tjener og
huggede øret af ham«. Efter at
Frelseren havde lægt tjenerens
øre (Luk. 22:51) irettesatte han
Peter med disse ord: »Alle,
som griber til sværd, skal falde
for sværd« (Mat. 26, se Joh.
1 8). Jesus kunne have afløst
ham, men han gjorde det ikke.

Efter at Frelseren var blevet
ført bort læser vi, at »Peter

fulgte ham i afstand lige til yp-
perstepræstens gård« (Mat.
26:58). Og lidt senere fornæg-
tede Peter Frelseren tre gange,
således som denne havde for-
udsagt det. Da hanen galede og
Peter huskede Jesu ord, »gik
(han) ud, udenfor og græd bit-
terligt« (Mat. 26:77).

Efter Frelserens korsfæstelse
og opstandelse, fortsatte han
med at undervise sine disciple.
Og på trods af alle Peters per-
sonlige svagheder, mangler og
menneskelige fejl, så opgav
Frelseren aldrig Peter. Tre gan-
ge spurgte Frelseren ham: »El-
sker du mig?« Og tre gange
forsikrede Peter ham om sin
kærlighed. Og hver gang befa-
lede Frelseren ham: »Vogt mi-
ne lam«, »vær hyrde for mine
får« og »vogt mine får« (Joh.
21).

Og Peter vogtede hans får
og forkyndte med en sådan
magt og myndighed, at tre tus-
inde mennesker blev døbt på
pinsedagen (Ap. G. 2:22-41).
Han udførte store mirakler
(Ap. G. 3) og udviste så stor
tro, at »man . . . endogså (bar)
de syge ud på gaderne og lagde
dem på bårer og senge, for at,
når Peter kom gående, i det
mindste hans skygge kunne fal-
de på nogen af dem«. (Ap. G.
5:14-15).

Berøringen fra Mesterens
hånd gjorde en temperaments-
fuld fisker til en ydmyg og kær-
lig Guds tjener. Må vi hver
især, ligesom Peter underkaste
vort liv efter Frelserens vilje og
således få del i guddommelig
natur (2 Peter L4-8). Og må vi
blive mere tålmodige og barm-
hjertige, ligesom Frelseren, i
vor omgang med vor ægtefælle,
vore børn og med dem, som vi
arbejder sammen med i Riget.
□

Præsident Spencer J. Condie.

Selvom Peter ikke havde tro nok til at gå på vandet, afløste Jesus
ham ikke.

KIRKENYT
1

Fra hovedbestyrelsens repræsentanter i Europa:

Med og for hinanden

»At tale med hinanden er bedre end at være tavs
overfor hinanden«

lektiematerialer og planlægge
overgangen (Primary - Unge
Piger, Unge Piger - Hjælpefore-
ningen) for at styrke og op-
muntre de små børn, de unge
piger og andre søstre i deres
forskellige udviklingstrin.

Uvildighed: Vi vil bruge hver
eneste hjælpekilde til at støtte
hjælpeorganisationerne i hen-
hold til deres behov og ansvars-
område. Vi vil forsøge at være
fair, æriige og uvildige.«

Søster Ardeth Kapp, som er
præsidentinde for Unge Pigers
organisation slutter af med at
sige:

»Vi beder for, at I må for-
nemme vort budskab, når vi
mødes sammen som tre hjælpe-
organisationer, og at Ånden må
tilflyde jer frit, således at vi alle
kan føle og fornemme vor stær-
ke og fælles tro på et fælles
mål.«

Tilskyndet hertil af område-

Helene Ringger.

Kære søstre.

Ved generalkonferencens
oktobermøde 1 990 for-
nyede præsidentskaberne for de
tre hjælpeorganisationer deres
opfordring til Primarys, Unge
Pigers og Hjælpeforeningens
organisationer om at arbejde
sammen. Det er meget vigtigt,
at »deres hjerter er bundet sam-
men«. Som udtrykt af Paulus i
sit brev til filipinerne:

»Kun skal I sammen leve et
liv, der er Kristi evangelium
værdigt, så jeg, hvad enten jeg
kommer og besøger jer eller er
fraværende, kan høre om jer, at
I står fast i én ånd og med én
sjæl strider sammen for troen
på evangeliet.« (Filip. 1 :27).

Her er nogle tanker fra de
tre præsidentskaber om dette
emne:

»Vort samarbejde som hjæl-
peorganisationer styres af de ef-
terfølgende fire karaktertræk.

Enighed: Vi er enige om for-
målet og grundlaget for vor
mission. Vi arbejder sammen
og drøfter alle anliggender af
fælles interesse for os og for
Kirkens kvindelige medlemmer.

Identitet: Hver organisation
har ansvar for at sørge for samt
fremme sine interesser. Op-
mærksomheden fokuseres såle-
des på organisationens egenart.

Stadighed: Vi vil udarbejde

præsidentskabet tog vi hul på
dette emne i Kirkenyt i februar
1 989. Enighed og samarbejde
er ikke noget, som kun skal
praktiseres i Kirkens hovedsæ-
de i Salt Lake City, men også i
stave, distrikter, ward og grene
i Europa. Desværre eksisterer
dette samarbejde ikke altid, og
det er årsagen til, at vi atter
bringer det op. Men på den an-
den side hører vi også om man-
ge opmuntrende situationer,
hvor hjælpeorganisationerne
har arbejdet godt sammen, i
stedet for at holde afstand til
hinanden. Det har en afsmit-
tende virkning ikke blot på
hjælpeorganisationerne, men
også på Søsterskabet i Kirken,
ja og på Kirkens enheder gene-
relt set. Vi vil med glæde dele
de erfaringer som andre stave
og ward har haft, hvis det kan
hjælpe jer med at løse jeres spe-
cifikke problemer. Skriv ven-
ligst til områdepræsidentskabet
i Frankfurt.

Og til jer yngre medlemmer
i Primary og Unge Piger. Dette
samarbejde og denne enighed
vil være et eksempel, som 1 kan
følge.

Generationskløften, alders-
forskellen og evt. meningsfor-
skelle kan kun overvindes gen-

nem »en enig fredens ånd« og
gennem tolerance og respekt.
Paulus forstod allerede for
2000 år siden betydningen af
enighed i Kirken. I sine breve
til gaiaterne og efeserne skrev
han:

»Bær hverandres byrder; så-
ledes opfylder I kristi lov.«
(Gal. 6:2).

»Så formaner da jeg, den
fangne i Herren, jer til at van-
dre det kald værdigt, hvormed
1 blev kaldede, med al ydmyg-
hed og sagtmodighed, med
langmodighed, så I bærer over
med hverandre i kærlighed og
stræber efter at bevare Åndens
enhed i fredens bånd.« (Efes.
4:1-3).

»Nej, sandheden tro skal vi i
kærlighed i ét og alt vokse op
til Ham, som er hovedet, Kri-
stus selv.

Ham skyldes det, at hele le-
gemet vokser sin vækst, så det
opbygges i kærlighed, idet alle
de enkelte led hjælper til at
knytte og holde det hele sam-
men, efter den kraft, der er til-
målt hver enkelt del.« (Efes.
4:15-16).

Må Vor Himmelske Fader
hjælpe og styrke os til at opnå
denne enighed. □
Helene Ringger.

Både UP, Primary og Hjælpeforeningen bør arbejde sammen (Foto: TD-foto).

MARTS 1 991

2

1

Det Første Præsidentskab beder
for en hurtig afslutning på
konflikten i Mellemøsten

Det Første Præsidentskab beder til at golfkrigen må få en hurtig
afslutning. (Foto: Ensign).

Det Første Præsidentskab
for Jesu Kristi Kirke af
Sidste Dages Hellige har den
17. januar fremsat følgende ud-
talelse:

- Nu hvor krigen raser i
Mellemøsten går vort hjertes
tanker til dem, som må bære
konfliktens byrder samt til alle
som lider som følge af denne
konflikt.

- Vi tænker ikke blot på
dem, som er umiddelbart be-
rørt som medlemmer af de
væbnede styrker, men også på
deres kære, som lever i frygt og

angst.

- Vi beder til, at denne ulyk-
ke og lidelse må blive begræn-
set for mennesker på begge si-
den Og det er vort oprigtige
håb, at disse Qendtligheder må
ende hurtigt og på tilfredsstil-
lende vis. Vi beder ligeledes
om, at Herrens fred må hvile i
alle menneskers hjerte. □
Præsident
Ezra Taft Benson
Førsterådgiver
Gordon B. Hinckley
Andenrådgiver
Thomas S. Monson.

Kirken må igen virke i Ghana

Ghanas regering har givet
tilladelse til, at Kirken
genoptager sine aktiviteter i
dette vestafrikanske land.

Den 30. november udtrykte
Bruce L. Olsen, som leder Kir-
kens PR-afdeling og afdeling
for særlige anliggender, Kirkens
taknemmelighed overfor den
ghanesiske regering for beslut-
ningen om at tillade en genop-
tagelse af Kirkens aktiviteter og
for atter at godkende Kirken.

Beslutningen blev bekendt-
gjort ved en regeringsudtalelse
over medierne i Accra i Ghana.
Bekendtgørelsen udtrykte til-
fredshed med, at Kirken belæ-
rer sine medlemmer om at ære
flaget og fremmer racemæssig
lighed.

Bruce Olsen siger, at det før
mødernes genoptagelse i Ghana
vil være nødvendigt at gen-
etablere ledelsen, inspicere,
klargøre og rengøre de lukkede
kirkebygninger, så de kan være
klar til menighederne. Han
mente, at det ville være muligt
at afholde nadvermøde den 9.
december og begynde på den
samlede mødeplan den 16. de-

cember.

Bruce Olsen nævnte endvi-
dere, at man skulle fastsætte en
tidsplan for genoptagelsen af
missioneringen. Førhen var det
meste af missioneringen blevet
udført af de lokale medlemmer
af Kirken.

Missioneringen og Kirkens
offentlige møder var blevet for-
budt i Ghana den 14. juni
1989, men medlemmerne fik
efter denne dato tilladelse til at
afholde møder hjemme.

»Vi er taknemmelige for de
trofaste medlemmer, som op-
trådte beundringsværdigt og
tålmodigt i de måneder, hvor
spørgsmålet om Kirken og dens
arbejde i Ghana blev drøftet og
løst af repræsentanter for rege-
ringen og for Kirken«, sagde
bror Olsen.

Kirkens anliggender blev i
denne periode varetaget af dn
Emmanuel Kissi, en ghanesisk
læge, der fungerede som mid-
lertidig missionspræsident. Der
er ca. 8900 medlemmer af Kir-
ken i Ghana. □
Church News

Da den første kirkebygning blev åbnet i Ghana i 1985. Siden lukkede
staten alle kirkebygninger. (Foto: Church Almanac).

KIRKENYT

3

Musik søndag aften på Priorvej

Det er mørkt udenfor. Inde
i kirken er alle lys tændt.
Flyglet spiller dæmpet. Manden
på første række rejser sig og går
hen til mikrofonen.

- Velkommen til »Musik og
en åndelig tanke«.

Han taler roligt og sikkert.
Flyglet spiller stadig dæmpet i
baggrunden. Det lyder godt.
Der sidder over 100 mennesker

i salen og lytter. Tilhørerne er
mest unge - teenagere og op til
midt i tyverne, men der er også
en god portion ældre med grå
hår og en enkelt baby.

Der kommer normalt om-
kring 1 00, men enkelte gange
har der været næsten 200 til
stede.

Koret rejser sig og indleder.
Stilen er velkendt. Sammen-

Musikafteneme er blevet en stor succes. (Foto: Pang).

kædningen af korsang, korte
beskrivelser og oplæg, flere mu-
sikalske indlæg og et tankevæk-
kende indlæg minder meget om
»Musik og det talte ord« med
Mormontabernakelkoret fra
Salt Lake City.

Koret består af omkring 30
unge, mest missionærer. Det er
Den Danske Mission, der har
sat projektet i gang. Der var
premiere søndag den 12. august
1990, og siden har der i et
halvt år været »Musik og en
åndelig tanke« hver søndag af-
ten kl. 19.30 på Priorvej på
Frederiksberg, bortset fra en
enkelt udflugt til Københavns
stavs juleudstilling i december.

- Det er dejligt og uforplig-
tende, fortæller Gigi Heckscher.
Vi har indbudt flere venner til
at komme. De har indvilget,
netop fordi de ikke følte nogen
forpligtelse.

IDE FRA STOCKHOLM

Missionspræsident Spencer
Greer deltog i et seminar for
missionspræsidenter i Stock-
holm, hvor deltagerne om afte-

De mange kor gør programmet
afvekslende og interessant (Foto:
Pang).

nen overværede et lignende ar-
rangement i kirken ved templet
i Vesterhaninge. Ældste Bussel-
berg blev flyttet fra Frederiks-
havn til København, og i det
første interview med mission-
spræsidenten blev han bedt om
at organisere »Musik og en ån-
delig tanke«.

Ældste Busselberg studerer
musik ved Brigham Young
University og er hovedkraften
bag arrangementerne.

- Missionen har tre mål med
»Musik og en åndelig tanke«,
fortæller ældste Busselberg. At
skabe en regelmæssig aktivitet,
hvor missionærer og medlem-
mer kan invitere interesserede
venner og bekendte, at styrke
medlemmerne og at bidrage til
at genaktivisere inaktive med-
lemmer. Det passer fint sam-
men med den øgede vægt mis-
sionen lægger på samarbejde
mellem medlemmer og missio-
nærer.

KOM OG VÆR MED

- Vi har fået succes på alle
disse områder. Vi prøver at in-
volvere flere lokale medlem-
mer, og der er fantastisk mange
talenter i Københavns-området,
beretter han. Alle, der gerne vil
være med, er velkomne til at
kontakte mig.

Næste nummer er Mozart.
Flygel og saxofon. Overrasken-
de vælder dybe og bløde toner
ud af saxofonen. De harmone-
rer fint sammen uden at bryde
stemningen. En pige først i ty-
verne går hen til mikrofonen.
Hun taler i et par minutter om
Kristus.

- Kom som du er, sagde Kri-
stus. Han indbød alle, men det
er op til os at svare.

VARIATION

Nu veksler små sanggrupper

MARTS 1991

4

Hjemkundskabs-
møder både i
Fredericia
og Vejle

Hovedkraften bag musikaftenerne er ældste Busselberg, der her ses dirigere koret (Foto: Pang).

og instrumentalnumre indtil der
rundes af. Repertoiret er kirke-
musik og klassisk musik. Det
er overvejende amerikanske og
engelske musiknumre, hvor fle-
re fremføres på dansk. Det sto-
re kor synger normalt en gang
om måneden.

- Det er det bedste initiativ i
Kirken i mange år, mener Bent
Jørgensen. Det fungerer både
som god PR for Kirken og er
en aktivitet, der kan benyttes i
missioneringen.

- Jeg ved, at arrangementerne
har styrket flere undersøgere i
forløbet mod dåb, siger ældste
Busselberg. Vi ønsker, at alle
kan komme her, få en god op-
levelse og mærke Ånden. Jeg
vil gerne opfordre alle medlem-
mer til at bidrage ved at invite-
re venner både i og unden for
Kirken.

Sidste punkt på programmet
præsenteres:

- Vi håber, I har tilbragt en
god og behagelig stund sam-
men med os. »Musik og en ån-
delig tanke« vender tilbage næ-
ste søndag. Samme tid, samme
sted. Koret synger »Tak nu. Fa-
der, tak for stunden«. En rolig

og fredelig pause i hverdagen er
forbi.

Der går et kort øjeblik, så
fylder mange stemmer salen.

En voldsom kontrast til stilhe-
den før. □

Sv. Aage Andersen.

Fredericia ward dækker et
meget stort geografisk om-
råde, og mange søstre bor bl.a.
i Vejle. Og da det er dyrt at rej-
se til Fredericia flere gange i lø-
bet af en uge, begyndte præsi-
dentskabet og hjemkundskab-
siederen fra begyndelsen af
1990 at køre til Vejle, for at
holde møde i en søsters hjem
ugen efter hjemkundskabsmø-
det i kirken i Fredericia, fortæl-
ler søster Nunne Dybvang An-
dersen, som er præsidentinde
for hjælpeforeningen i Frederi-
cia.

- Tilstedeværelsen har været
stigende, og der er en god ånd
tilstede ved disse møder. Og ik-
ke mindst, jeg har nogle meget
gode medarbejdere i hjælpefo-
reningen, siger søster Nunne
Andersen.

- Allerede i efteråret 1990
begyndte udarbejdelsen, lige-
som i tidligere år, af hjemk-
undskabsmøderne for det kom-
mende år.

- Programmer for hjemk-
undskabsmøderne og lektiepla-
nen for søndagslektierne 1991
blev præsenteret og udleveret
ved hjælpeforeningens julefro-
kost i december 1991, slutter
søster Andersen.

Grundlaget for klasserne er
de fire emner, som hjemkunds-
kabsmøderne skal bygge på:
Personlige interesser. Familien
og hjemmet, Syning og håndar-
bejde, Madkunst samt et spør-
geskema om interesser, som har
været uddelt blandt søstrene. □

Både danske og udenlandske missionærer synger i missionærkoret.
(Foto: Pang).

KIRKENYT

5

Tre nye generalautoriteter kaldes

Det Første Præsidentskab
har bekendtgjort kaldelsen
af tre nye generalautoriteter.

Disse tre nye generalautori-
teter vil begynde deres arbejde
den 1. januar 1991, en som
medlem af De HalvQerds Før-
ste Kvorum og to som med-
lemmer af De Halv^erds Andet
Kvorum. Det er:

- Earl C. Tingey, 56, fra Boun-
tiful i Utah, som er kaldet til
De Halv^erds Første Kvorum.

- Rulon G. Graven, 66, fra
Genterville i Utah, som vil tje-
ne i De Halv^erds Andet Kvo-
rum.

- W. Mack Lawrence, 64, fra
HoUyday i Utah, som ligeledes
vil tjene i De Halvfjerds Andet
Kvorum.

Earl G. Tingey er tilknyttet
som juridisk rådgiver for Ken-
necott Gorporation, som er et
af verdens største mineselska-
ber. Han har tjent som virk-
somhedsjurist i mere end 25 år,
hovedsagelig i New York Gity,
før han for 1 1 år siden vendte
tilbage til Utah, hvor han er
født.

Han blev født den 1 1 . juni i
1934 i Bountiful og har taget
eksamen fra det juridiske fakul-
tet ved University of Utah og
har opnået en masters degree i
virksomhedsjura fra New York
University. Han har arbejdet 3

Ældste Earl C. Tingey, netop kal-
det til De Halvfjerds Første Kvo-
rum. (Foto: CN).

år i USAs hærs juridiske afde-
ling, hvor han opnåede grad af
kaptajn.

Ældste Tingey giftede sig
med Johanne Wells fra Ingan-
dalc i Nevada. De er forældre
til 4 børn og har 8 børnebørn.

Ældste Tingey har siden
1988 tjent som rådgiver til mis-
sionspræsidenten i Utah Ogden
missionen og har tidligere tjent
i 4 år som rådgiver i Utah
North Missionen med hoved-
sæde i Salt Lake Gity. Han var
præsident for den østlige missi-
on i Australien (som nu hedder
Australien Sydney Missionen) i
tidsrummet 1973-76, regional-
repræsentant i 7 år, biskop i
Manhatten i New York og råd-
giver til præsidenten for de øst-
lige staters mission.

Rulon G. Graven har i de
sidste 13 år tjent som sekretær
for De Tolv Apostles Kvorum.
Forud for dette var han admi-
nistrativ assistent på Brigham
Young Universitet i Provo i
Utah samt var i 3 år fra 1974-
77 leder for Det Aronske Præ-
stedømme afdeling i Kirken.

Ældste Graven blev født 11.
november 1924 i Murray i
Utah og har taget eksamen fra
Brigham Young University.

Han er gift med Donna
Lunt, og de er sammen foræl-
dre til 6 børn og 14 børnebørn.

Han har hele sit Uv arbejdet
for Kirken og har bl.a. været
missionspræsident for den
nordlige mission på New Zea-
land (nu New Zealand Auc-
kland missionen) i tidsrummet
1967-70 samt været regionalre-
præsentant, medlem af søn-
dagsskolens hovedbestyrelse,
biskop og medlem af et stav-
spræsidentskab i Provo og leder
og lærer i Kirkens hjælpeorga-
nisationer.

W. Mack Lawrence er gået
på pension i år efter 39 år in-
denfor US West Gommunica-
tions, som arbejder med telefo-
ner. På tidspunktet for sin pen-
sionering var han vicedirektør
for sit firma i Utah og leder

Ældste Rulon G. C råven. (Foto:
CN).

Ældste W. Mack Lawrence, (l'oio:
CN).

herfor.

Han blev født i Salt Lake
Gity den 28. oktober 1926 og
har taget eksamen indenfor
økonomi fra University of
Utah i 1950.

Han er gift med Jacqueline
Young, som stammer fra Los
Angeles i Galifomien. De er
forældre til to døtre og en søn
og har 10 børnebørn.

Ældste Lawrence tjener nu
som medlem af højrådet i Salt
Lake Mount Olympus stav.
Han var tidligere regionalre-
præsentant fra 1982 til 1988,
rådgiver i stavspræsidentskabet
i Salt Lake Mount Olympus
stav og biskop for Holleday 16.
ward. □

Skandinavisk
EV-tempeluge

Begge stave i Danmark hil-
ser det meget velkomment,
at det er lykkedes at reservere
templet og gæstehjemmet i uge
18 i 1991, 30. april - 4. maj.

Det er virkelig et stort ønske
for os, der derved går i opfyl-
delse, at fylde templet med EV-
søstre og brødre. Vore EV-sø-
skende i Norge og Sverige
kommer også. Så tilmeld jer
snarest fil EV-repræsentanten i
jeres enhed, som sender listerne
markerede med EV til br. Jo-
han Kock i Københavns stav
og til br. Aage Jørgensen i År-
hus stav.

Da vi forventer ca. 120 per-
soner, vil der udover gæste-
hjemmet blive indkvartering i
hytte og privat.

Der afgår bus fra Jylland
søndag d. 28. april, som samler
op i København d. 29. april.

Næste bus afgår d. 2. maj fra
København. Se opslag i ward
og grene.

På gensyn til foråret. □
Marete Holst
EV-formand, Københavns
stav.

MÅNEDENS
SPØRGSMÅL

Tidligere havde vi
byggemissionærer i
Danmark.
Hvordan begyndte
dette program i
Kirken?

Se svaret på side 12.

MARTS 1991

6

Computerprogram gør
slægtsforskningen lettere

Computeren er blevet et populært hjælpemiddel
blandt slægtsforskere

Slægtsforskning er paradok-
salt nok noget af det mest
levende, man kan beskæftige
sig med. Det giver os glæde,
selvtillid og samhørighed med
alle dem, som er gået forud for
os, og de bliver partnere i vores
forskning. De er lige så interes-
seret i dette, som vi er - det
gælder deres fremtid!

Dog er det sådan, at noget af
det, der virkelig kan være ned-
slående, når man beskæftiger
sig med slægtshistorie, er at ha-
ve bundter af små sedler og
masser af forskellige skemaer
med forskellige notater og op-
lysninger på, og så ikke være i
stand til at finde ud af, hvordan
det hele hører sammen. Vi ken-
der det nok alle sammen i stør-
re eller mindre grad.

Der findes mange måder,
hvorpå man kan holde orden i
sine optegenlser, ja, der er end-
og lavet bøger med lange ud-
redninger og matematiske

nummersystemer, så man kan
se, hvordan en person hører
hjemme blandt alle de andre.

DIT EGET SLÆGTS-
ARKIV PÅ COMPUTER

Kirken har til hjælp for med-
lemmerne i slægtsforskningen
udviklet et program til compu-
tere, som på fantastisk vis hol-
der orden i alle vore oplysnin-
ger. Persona! Ancestral File, på
dansk Personligt slægtsarkiv, er
et program man kan bruge til
bl.a. indskrivning af slægtshisto-
riske data.

Man kan opbevare og be-
handle sine slægtshistoriske op-
lysninger. Man kan udskrive
anetavler for en vilkårlig person
i slægten, familiegruppeskema-
er, forskellige lister over sine
aner og meget andet. Man kan
udskrive skemaer, som man
kan sende til templet, så ordi-
nanser for de pågældende per-
soner kan blive udført. Ja, der

er mange muligheder, som vil
føre for vidt at nævne her.

Er et navn på en forfader
blot skrevet ind én gang i syste-
met, kan han ses på mange for-
skellige måder i sit forhold til
andre medlemmer af slægten.

POPULÆRT BLANDT
SLÆGTSFORSKERE

Programmet kan købes på
Nordisk Distributions Center
og koster kun 350 kr. Program-
met er på engelsk, men man
kan ved henvendelse på Cen-
tret få forskellige hjælpemidler
på dansk. For at kunne bruge
programmet, må man have ad-
gang til en computer, der IBM-
kompatibel. Yderligere oplys-
ninger kan også fås på Nordisk
Distributions Center.

- Programmet er meget po-
pulært her i Danmark, fortæller
Kurt Voss fra Nordisk Distribu-
tions Center. Vi har i 1 990
solgt omkring 100 program-
mer, men må erkende, at kun
ca. 15 af disse var til medlem-
mer af Kirken. Blandt slægts-
forskere i Danmark er pro-
grammet, som det kan ses ret
populært. Vi ville blot ønske, at
det blev lige så populært blandt
Kirkens medlemmer. □
Lisbeth V. Andersen.

Langt den overvejende del af de danskere der køber Kirkens slægtshistoriske computerprogram er ikke
mormoner (Foto: CN).

Engelsklærere
søges til Kina

BYUs center for internatio-
nale studier søger ægtepar
og enkeltpersoner, som opfyl-
der bestemte krav. Bl. andet et
års ophold i Kina. Det drejer
sig om lærerstillinger i engelsk
på flere universiteter i Kina. Og
det er som sådan ikke en kirke-
kaldelse, men et universitetsjob.

De udvalgte personer skal
altså ikke sendes ud som mis-
sionærer, men som undervisere,
der repræsenterer Kirkens ud-
dannelsesinstitutioner på bedste
vis.

I 1989 havde BYU 24 lærer-
stillinger besat i Peking, Xi'an,
Nanjing, Quingdao, Dalien og
Shenyang. I 1990 var tallet 15.

For 1991 søger man stillin-
gerne besat fra efteråret 91.
Skulle nogen ønske yderligere
information, så indsend oplys-
ningerne om dig selv til: China
Teaching Committee, David
M. Kennedy Center for Inter-
national Studies; 209 HRCB,
BYU, Provo, Utah, USA eller
ring 009 1 BO 1 378-2788 eller
009 1 801 378-4302. □
Church News
9. dec. 1990.

Giver bøger

Et tjenesteprojekt gennem-
ført af de unge i Littleton
Colerado stav har tilvejebragt
standardværker og andet læse-
materiale for Kirkens medlem-
mer i Zimbabwe Marare mis-
sionen.

Kimberley Valentine, som
ledte projektet, sagde, at de un-
ge tjente næsten 400 $ (ca.
2400 kroner). Ældste og søster
Talmage Taylor, der tjener som
missionærer i Zimbabwe Hara-
re missionen, og som er bedste-
forældre til Kimberley Valenti-
ne, sagde, at beløbene svarer til
ca. 5400 kroner i Zimbabwe.
Og de vil således muliggøre kø-
bet af mange Bibler og andre
bøger til fordeling blandt med-
lemmerne. □

KIRKENYT
7

Et positivt livssyn er vejen til lykke

Inger og Jørgen Suhr-Hansen er trods deres handicap meget aktive medlemmer aj Kirken. (Foto: TD-foto).

En god og velfungerende

Inger og Jørgen Suhr-Hansen
har, på trods af det handicap
de begge lider af, været meget
aktive medlemmer af Kirken i
mange år. De tilhører begge 4.
ward.

- Det var mig, der blev med-
lem af Kirken først, fortæller
Inger. Jeg stiftede bekendtskab
med missionærerne en dag, jeg
havde fri, og de var ude at
banke på døre. Jeg havde på
det tidspunkt et ønske om at
lære Gud at kende.

Inger lånte en Mormons

tilværelse trods handicap

Bog, og missionærerne aftalte
at komme igen en anden dag.

- De kom så nogle gange,
fortæller Inger, men da vi nåe-
de frem til den 4. lektie sagde
Jørgen stop. Det var han ikke
parat til, og han sagde, at nu
hvor vi har fulgtes i så meget,
så skulle vi gerne blive ved
med det.

Inger havde lært en familie i
Tåstrup at kende, og fulgtes
med dem i kirke hver anden
søndag, men dåb ville Jørgen
ikke gå med til endnu.

- Men den 2. maj 1 968 blev
jeg så døbt. Det er den største
gave Jørgen nogen sinde har
givet mig. Han har aldrig be-
brejdet mig, at jeg gik så tit til
så det ene og så til det andet i
Kirken. Derfor har jeg lært
virkelig at respektere ham, for-
tæller Inger.

- Vi havde også et virkelig
dejligt hjemmelærerpar i Svend
Erik Thomsen og Svend Søn-
derby. De vidste lige, hvordan
de skulle tale med Jørgen. De
kom trofast i mange år og be-
søgte os, og talte om evangeliet
og Kirken.

- En aften kom de og sagde
lige ud, at nu var Jørgen parat
til at blive døbt, nu skulle det
være. Han blev døbt den 1 4.
dec. 1974, fortæller Inger og
tilføjer, at det var en virkelig
dejlig julegave hun der fik.

- Jeg har nu aldrig fortrudt
det, indskyder Jørgen. Det er
noget af det bedste der er
hændt mig. Den 20. juni 1976
blev vi beseglet i templet i
Schweiz. Den gang havde vi bil
endnu, så vi kørte selv til
Schweiz og havde en dejlig fe-
rie samtidig.

Inger og Jørgen har ikke tal

MARTS 1991

8

på hvor mange gange de har
været i templet, enten i Schwe-
iz eller Stockholm, men et år
var de afsted 4 gange, og i
1990 har de været afsted 5
gange. De glæder sig meget
hver gang.

ET HANDICAP INGEN
HINDRING

Jørgen er den, der er mest
påvirket af sygdommen, og har
nu været afhængig af sin køre-
stol i 7 år.

- Det skyldes en ryglidelse,
idet min ryg er skæv. En af ryg-
skiverne har forskubbet sig, og
der sidder en knast som trykker
på nogle nerver. Der var på et
tidspunkt tale om at sende mig
til Amerika for at prøve at ope-
rere, men overlægen mente ik-
ke, at en sådan rejse kunne be-
vilges, og på Rigshospitalet tur-
de man ikke. De mente, det
var for risikabelt, det var alt for
tæt på vitale dele og på hoved-

pulsåren, fortæller Jørgen.

- Der var en meget stor risi-
ko for at jeg ville blive helt
lam, som det er nu kan jeg da
røre mig lidt, og har følelsen i
behold. Jeg har da kunnet både
gå og cykle til jeg var 54, det er
jeg meget taknemmelig for.

Inger og Jørgen er begge
pensionister, og har en masse
interesser.

Inger både syr og strikker, og
laver mange andre former for
håndarbejde. De går begge til
svømning for handicappede og
til afspænding. Inger bruger
specielt meget tid på slægtsfor-
skning. Hun har fundet ud af at
hendes slægt kommer fra Lol-
land.

- Min slægt har jo det særli-
ge navn, som vi nu har ført til-
bage til 1615. En vis Bernhard
Suhr er kommet hertil landet
med en af Christian den 4.'s
sønner fra Bremen, fortæller
Jørgen.

y /^C i'j' ^/y /V/

Br. Jørgen Suhr-Hansen har været afhængig af sin kørestol i syv år,
men klarer sig alligevel fint (Foto: TD-foto).

Et par aktive hjemmelærere fik Jørgen ind i Kirken. (Foto: TD-foto).

MØDTES PÅ JOBBET

- Vi mødte hinanden første
gang på Ortopædisk Hospitals
værksteder, hvor Jørgen var
udlært skomagersvend og jeg i
lære som nådlerske. Det var i
1954, fortæller Inger.

- Jeg kan huske at en af de
første gange vi var ude sam-
men, var til en koncert. Det var
en jazzkoncert, og vi sad på
første række. Taget var ved at
lette, og minsandten om ikke
Jørgen sad og sov. Hvor blev
jeg flov. Sikke en kavaler, siger
Inger med et skælmsk smil.

- På en ferie jeg var på, siger
Jørgen, købte jeg så en gave og
sendte den til hende.

- Det var en lille fyldepen og
en æske chokolade, fortæller
Inger. Det vakte vild jubel i fa-
milien, alle ville nu være med i
det videre forløb.

Inger og Jørgen blev gift i
1 959 og flyttede ind i Grønne-
vænget i Albertslund. Nu bor

de i Bækgården, også i Albert-
slund, hvor de har en dejlig
stuelejlighed med terrasse. Her
har de boet i 1 2 år.

- Da vi i sin tid skulle giftes,
spurgte præsten om vi var vre-
de på Gud fordi vi var skabt
sådan, det overraskede os me-
get. Vi havde aldrig tænkt over
det på den måde, og vi sagde at
det var vi bestemt ikke, fortæl-
ler Inger med eftertryk.

- Vi har selvfølgelig ønsket
os børn, men i dag ved vi at
det er godt vi ingen fik. - Vi
har til gengæld lånt og passet
andres, og det har givet os
mange glade stunder, fortæller
de begge samstemmende.

- Vi føler at vi har et godt og
velfungerende liv, ikke mindst
fordi vi bor i en kommune som
gør meget for os. Vi er også
glade for Kirken og evangeliet,
som giver os mange glæder i
dagligdagen. □

Jonna Dan Engmann.

KIRKENYT

9

Den søndag i Leningrad

Er det her de sidste dages
hellige mødes?, spurgte
den unge mand på russisk. Han
og en ven var gået hen til æld-
ste Reagan og ældste Dover,
der stod på gaden midt i Lenin-
grad.

Det er søndag morgen den
23. september 1990. Ældste
Reagan og ældste Dover står
ved indgangen til den gamle
tre-etagers høje bygning, hvor
Leningrad gren er mødtes siden
april. Ældste Reagan og Dover
fra USA har kun få uger tilba-
ge af deres mission, hvor de
oprindelig var blevet kaldet til
Finland Helsinki missionen. I
juli måned 1989 var de blandt
de første missionærer, der blev
tildelt Finland Helsinki østmis-
sionen.

De to ældster begyndte at ta-
le med de to studerende, og
bød dem velkommen til mødet,
som skulle begynde et kvarter
senere. De erfarede, at de stu-
derende havde hørt om Kirken
fra deres venner.

ET SÆRLIGT STED
OG TID

Når man først er kommet
ind i det lille teater, som funge-
rer som kirkerum, fylder de
hellige og de besøgende atmos-
færen med en dejlig varme,
som er karakteristisk, når sidste
dages hellige mødes overalt i
verden. Kraftige håndtryk, en
arm omkring skulderen, en
omfavnelse og kærlige ord gør
den mørke hal levende, så den
næsten skinner.

Jeg spørger forskellige med-
lemmer og besøgende, hvorfor
denne særlige kirke appellerer
til dem, når der er så mange
åbne nu, som de kan vælge
iblandt. Svarene ligner Sergei
Buinovs: »Jeg følte noget sær-
ligt her, en varme og en venlig-
hed, som jeg ikke har oplevet
noget andet sted. Kirken er ud-
tryk for mine største håb og
har løftet mine egne forventnin-
ger til mig selv«, siger Sergei,
som sammen med sin hustru
Olga blev døbt i juni.

Grenspræsident Yuri Terebe-
nen, som er en af de første der
blev døbt, giver udtryk for no-
get lignende. Han sluttede sig
sammen med sin hustru Lud-
milla og deres teenagedatter
Natalia til Kirken for et år si-
den i Ungarn, mens de besøgte
venner. »Vi gik til kirke med
dem«, siger Yuri, »og følte no-
get, der var helt anderledes i
menneskers forhold til Gud og
til hinanden. Det virkede rig-
tigt, at vi frit kunne tale direkte
med Gud og ikke skulle gå
gennem et professionelt præste-
skab. Man undervises, og så
underviser man selv. Det brin-
ger et menneske nærmere Gud.

For mig er ritualerne og
sproget i de kirker, som jeg før
har besøgt, ofte kommet i vejen
mellem mig og Gud. Her føler
jeg mig tæt knyttet til Ham,
som også har fået mig til at føle
mig tættere knyttet til menne-
sker«.

Da familien Terbenen vend-
te tilbage til Leningrad fik de

Ældste Reagan og ældste Dover
står foran Novgarodskaya num-
mer 9, hvor Leningrad gren mø-
des, og ligger i nærheden af Nev-
sky Prospekt.

gennem venner i Helsinki kon-
takt med den finske mission-
spræsident, som på det tids-
punkt var Steven R. Mechan.
Præsident Mechan og hans råd-
giver Jussi Kemppainen havde
allerede besøgt medlemmer i
Vyborg og Talinn. De besøgte
så familien Terebenen og andre
medlemmer i Leningrad. Og i
december 1989 blev der i hver
af disse 3 byer oprettet en lille
gren.

Leningrad gren udgør nu
mere end 100 medlemmer,
men denne søndag var der des-
uden 40-50 besøgende - fami-
lier, enkeltpersoner og grupper
af venner.

Besøgende i dag er præsident
Gary Browning fra Finland
Helsinki østmissionen, og han
har en særlig meddelelse at gi-
ve.

»For mindre end en uge si-

MARTS 1991

10

den«, siger han med et stort
smil, »informerede det sovjetti-
ske råd for religiøse affærer, at
man officielt har registreret Le-
ningrad gren«. Ved denne op-
lysning bliver mødets højtide-
lighed afbrudt af alles lydelige
glædesudbrud. Grenspræsident
Terebenen rejser sig for at ind-
lede nadvermødet og byde vel-
kommen på kærlig vis. Over
ham på væggen bagved hænger
et banner, som indbyder alle
borgere til at gøre alt hvad de
kan for at opfylde det mål, som
den 27. kongres i den øverste
sovjet har sat - perestroika.

Og selve dette møde er sam-
men med bekendtgørelsen om
registreringen af Leningrad gren
et bevis på udviklingen af pere-
stroika. Den nye frihed tillader
kirkemøder søndag og bringer
mennesker tilbage til kirkerne.

Efter at nadveren er omdelt
af tre mænd og en ung dreng,
begynder talerne. To nylig døb-
te unge kvinder bærer et røren-
de vidnesbyrd. Derefter taler

præsident Browning. Han siger,
at Kirken er bleevet en verden-
somspændende kirke med le-
dere fra mange nationer. »En
dag får vi måske også en leder
herfra. Kirken i Sovjet er et
barn, men dette barn lærer hur-
tigt, selvom det er ungt og i
gang med at lære. I har givet
udtryk for jeres tro. Nu må I
også føje viden til denne tro.
Tro uden viden fører til fanati-
sme og viden uden tro er kold.
Jesus Kristus har gennem sit
eksempel vist os, at hans kær-
lighed stammer fra tro afbalan-
ceret med viden.«

Efter mødet fortæller adskil-
lige studerende, hvordan de har
hørt om Kirken af Pavel Ag-
afonov.

Pavel, som studerer til inge-
niør og som også studerer psy-
kologi, lærte om Kirken, da
han sidste marts opholdt sig i
Adanta i staten Georgia i USA.
Han havde tidligere besøgt
mange andre kirker og stillet
vanskelige spørgsmål. »Ingen af

Studerende fra
Leningrads uni-
versitet, fra ven-
stre: Pavel Aga-
fonov, Vladimir
Shestakov og
Andrei Khro-
movskikh.

de kirker, som jeg besøgte, kun-
ne besvare de spørgsmål, som
jeg havde«, forklarer Pavel.
»Jeg ønskede en virkelig kirke,
som kender Gud i dag.«

Han blev døbt i april og be-
gyndte derefter at bringe sine
venner med. Siden har to af
hans værelseskammerater, An-
drei Khromovskikh, der stude-
rer samme fag som Pavel, og

Vladimir Shestakoov, som er
halvprofessionel basketballspil-
ler og som studerer atletik, beg-
ge sluttet sig til Kirken. En af
Pavels andre venner, Valeri Po-
mazanov, som går på lærerse-
minarium, har også sluttet sig
til Kirken. Disse tre unge
mænd er enige om, at der ikke
findes noget andet sted, hvor de
har oplevet så nær en kontakt,
både følelsesmæssigt og ånde-
ligt som de har oplevet i Kir-
ken.

Roman Bafin, som er 12,
var en af de første til at blive
ordineret til diakon i Leningrad
gren. I skolen fortæller han sine
venner om sine amerikanske
venner i Kirken, som er »unge
mænd med en fast karakter. Og
jeg ønsker at vokse op og blive
som dem.«

Elena Stolyar, der er 26, ar-

fortsættes næste side

Grenspræsident Yuri Terebenen (med skri-
veblokken) taler med præstedømmets ledere
før et møde.

Søster Heidi Moffett fra Brigham City, Utah
(til venstre) arbejder med en ung Primary-
lærer i grenen

KIRKENYT
11

2,5 km nærmere himlen

Nordisk Jamboree 1991 i Norge

fortsat fra forrige side

bejder i et børnekulturcenter og
studerer for at blive ingeniør.
Hvad tiltrak hende til evange-
liet:

»Jeg kan godt lide at det ik-
ke er let, og at der kræves me-
get af os. Mit liv er blevet for-
met af de nye værdier, nye ven-
ner og nye håb, som jeg har
opnået.«

Så snart Lilyia Chuprova
kom i hjælpeforeningen vidste
hun med det samme, at dette
var hvad hun havde ventet på
hele livet. »Jeg kommer hver
søndag og bringer mine børn
med.« Hun blev sammen med
sin datter Alexandria, som er ni
år, døbt i august måned. Lilyia
er enlig mor, og opfostrer to
døtre, mens hun samtidig hjæl-
per sin egen mor.

YDRE FORBINDELSER

Det meste af Kirkens vækst i
Sovjetunionen er til nu sket ved
at medlemmerne fortæller deres
venner om evangeliet. På sam-
me måde som grenspræsident
Terebenen lærte om Kirken i
Ungarn, så har de fleste af de
første medlemmer forbindelser
udenfor landet.

En sådan forbindelse er Nel-
lie og Aimo Jakko i det østlige
Finland. Nellie er en internatio-
nal bordtennisstjerne og gen-
nem nogle venner i Sovjet lyk-
kedes det hende at komme til
at spille nogle kampe der.
Bordtennisspillet førte til en
uformel samtale om religion
med to russiske læger, Andrei
Seminonov fra Vyborg og hans
broder Pavel. Begge mænd og
deres familier er siden blevet
stærke medlemmer af Kirken.
Andrei er nu grensprassident i

Vyborg i nærheden af den fin-
ske grænse, og Pavel er grensse-
kretær i Leningrad.

Pavel fortæller, hvordan
hans udøvelse af lægegerningen
har ændret sig siden han opda-
gede Gud og livets hellige na-
tur. Andrei forklarer ligeledes
hvor taknemmelig han er for
denne nye styrke i livet, som
kommer fra evangeliet. Han si-
ger: »Jeg var agnostiker, og
søgte efter sandheden. Men da
jeg først hørte de sidste dages
helliges lærdomme var jeg ban-
ge. Standarderne syntes for hø-
je og for umulige at efterleve.
Jeg har siden da lært, at der
findes en kraftkilde, som hjæl-
per mig med at leve på denne
måde.«

Som alle sovjetborgere så er
Andrei, Pavel og deres familier,
de studerende, familien Terebe-
nen og familien Buinov lige fra
deres barndom blevet belært
om, at der ikke fandtes en Gud.
Prøv at tænke på den glæde,
som disse mennesker oplever,
når de selv hører »det glade
budskab« - som er selve betyd-
ningen af ordet evangelium - at
ikke blot er Han der, men som
Andrei siger: »Han elsker os
nok til at tale gennem en pro-
fet.«

»Mit liv er vendt 360 gra-
der«, tilføjer Andrei. »Jeg går i
samme retning - men med en
fuldkommen omvæltning af
mine følelser og tankegang.
Denne viden om evangeliet og
det håb, som det bringer, har
forandret mit liv og vil foran-
dre livet for de af mine lands-
mænd, som er rede til at mod-
tage det.« □
GUes Florence.

Årets sommerlejr-oplevelse
for 12-18 årige unge
mænd bliver den nordiske jam-
boree i Boverdal i Jotunhei-
men, ca. 30 km fra Lom i Nor-
ge, hvor der foruden sædvanli-
ge lejraktiviteter skal være
gletschervandring samt bestig-
ning af Nordeuropas højeste
bjerg, Galdhopiggen, 2.469 me-
ter højt.

Unge Mænd og deres ledere
fra Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige vil deltage i
lejren, der strækker sig fra tors-
dag den 25. juli 1991 (an-
komst) til fredag den 2, august
1991 (afrejse). Københavns
stav og Aarhus stav vil arrange-
re rejse hver for sig.

BEHOV FOR IND-
TJENINGSPROJEKTER

Arrangørerne vil forsøge at
gøre prisen (ophold og rejse)
ens, uanset hvor man kommer
fra. Derfor forventes det, at de
danske deltagere kommer til at
betale omkring 700 kr. for op-
holdet samt omkring 500 kr.

for rejsen. De nøjagtige priser
vil blive oplyst senere direkte til
deltagerne.

På grund af prisen er der vir-
kelig behov for indsamlingspro-
jekter, som allerede er i gang
flere steder. I lighed med jam-
boreen i Tyskland vil alle få
udleveret ingredienser til mad-
en en gang om dagen.

Forberedelserne til lejren
skal allerede være i gang, og
spejderne må være i god fysisk
form og have været på nogle
lange vandreture med rygsæk
og med det fodtøj, de vil med-
bringe på lejren.

GENERALAUTORITET

Søndag den 28. juh kan for-
ældre besøge lejren. Lejren vil
ligeledes blive besøgt af repræ-
sentanter fra områdepræsidents-
kabet for det europæiske områ-
de og andre præstedømmele-
dere. □

Helge Nørrung
Spejderleder i Københavns
stav.

SVAR PÅ

MÅNEDENS SPØRGSMÅL

De første byggemissionærer blev kaldet i 1952,
da Kirken havde problemer med at få opført en
skole på Tonga, Da det var en succes, benyttede
man sig i flere år af dette program overalt i verden!

MARTS 1991

12

c

- Sæt dine følelser på ord,

lyder det fra søster Solvej H. Nielsen fra Aalborg ward.

Hele familien Nielsen. Den skrivende søster Solvej Nielsen og Peter, til højre. (Foto: Schmitz).

Ord har altid haft stor vær-
di for mig, fortæller søster
Solvej H. Nielsen. - Jeg husker,
at vi i mit barndomshjem ofte
legede med ord. Min mor skrev
et antal bogstaver og vi forsøg-
te så at se, hvor mange ord, vi
kunne lave.

- Da jeg fødte min ældste
søn, Jonny, for 16 år siden, var
jeg fyldt af følelser omkring
moderskabet, og der skrev jeg
mit første digt.

Søster Solvej Nielsen har si-
den føjet mange digte, sketches,
et skuespil og en børnefortæl-
ling til dette.

- Der skete en væsentlig æn-
dring med min skrivelyst, efter
jeg blev medlem af Kirken. Jeg
oplevede, at jeg skrev endnu
mere.

KIRKEN KOMMER
IND I BILLEDET

Solvej blev medlem af Kir-
ken i 1983: - Jeg havde set
missionærerne i vort nabolag
flere gange. Jeg vidste ikke.

hvilken kirke de tilhørte, men
blot at de var missionærer. Jeg
havde ondt af dem, for jeg hav-
de ofte set, at mine naboer ikke
lukkede dem ind, når de ban-
kede på. Jeg bestemte mig for,
at såfremt de en dag kom til
min dør, ville jeg lukke dem
ind.

- En dag kom de så til min
dør. De præsenterede evange-
liet for mig. Det var en vidun-
derlig følelse, for jeg følte, at
jeg fik bekræftet det, som jeg
hele tiden havde vidst, men ik-
ke havde overvejet. En måned
efter blev jeg døbt og jeg følte
mig godt tilpas i min lille en-
hed, og blev hurtigt involveret i
arbejdet. Men af forskellige år-
sager blev jeg inaktiv i ca. to år.
Det var to hårde år at komme
igennem, for jeg vidste hele ti-
den, at jeg var på den forkerte
vej.

SOLVEJS SØN HJÆLPER

- Jeg er taknemmelig for
min søn Peter, som hjalp mig

med at komme tilbage til Kir-
ken. På det tidspunkt var han
ca. syv år gammel. Han fik mig
til at skrive under på små sed-
ler, hvori han fik mig til at lo-
ve, at jeg ville tage ham med til
kirke.

- Jeg elsker evangeliet og er
så taknemmelig for de velsig-
nelser min familie og jeg har
fået.

Og mange af Solvej Nielsens
digte er netop digte, hvori hun
beskriver sit forhold og sine fø-
lelser til Herren.

FREMTIDSPLANER

- Jeg arbejder nu på en for-
tælling til børn. Netop fortæl-
linger til børn synes jeg er utro-
ligt spændende at arbejde med.
Og det er nok det jeg i fremti-
den vil lave noget mere af. Jeg
har ingen ambitioner om at ud-
give det, jeg laver. Jeg gør det
nærmest, fordi jeg ikke kan la-
de være, så håber jeg, at mine
børnebørn en dag vil kunne få
glæde af det.

Søster Nielsen har også af og
til gjort brug af sine digte i sin
stilling som lærerinde i hjælpe-
foreningen.

- Jeg elsker at undervise i
hjælpeforeningen. Jeg føler, at
jeg lærer så meget derved. Jeg
er så taknemmelig til alle sø-
strene og for den kærlighed, jeg
føler vi har til hinanden.

FAT PENNEN

- Jeg vil opfordre Kirkens
medlemmer til at skrive noget
mere. Beskrive deres følelser for
deres religion, og de vil opdage,
hvor stor glæde det vil bringe,
når man læser det sidenhen.
Specielt når livet føles hårdt. □
Jette Schmitz.

Solvejs søn Peter, der fik sin mor til atter at komme i Kirken. (Foto:
Schmitz).

KIRKENYT

13

Mormon forum

Hvordan du overvinder dine depressioner

I denne måned behandler vi
emnet depressioner, som vi sø-
ger at belyse ud fra den grund-
tanke, at de depressioner, som

ikke kræver lægebehandling,
men som vi selv kan arbejde os
ud af, bør vi selv gøre noget for
at overvinde. Her følger nogle

ideer og tanker, som kan være
os alle til hjælp:

Hvordan vi gjorde det:

Margrethe Larsen,
Odense 2. ward

Tæl dine velsignelser -
læs din patriarkalske
velsignelse

Når man en gang imellem
har en grå torsdag og har ondt
af sig selv og føler alt er hå-
bløst, hjælper det mig meget at
tælle mine velsignelser; listen er
utrolig lang. Når det er gjort la-
ver jeg noget der for mig er
sjovt og dejligt, også selvom
»man burde« gøre noget andet.
Jeg læser min patriarkalske vel-
signelse og bliver taknemmelig
for mit liv og Herrens tålmo-
dighed og for hans kærlighed til
lige netop mig. Han har aldrig
ladt mig alene. Så går jeg en
frisk tur langs åen og tænker al-
vorlige tanker, glemmer livets
travlhed en lille stund, og så er
det alligevel godt, når man går
ind gennem lågen og igen er
hjemme, med fornyet mod og

kræfter til at fortsætte, der hvor
man slap.

»Derfor gav Gud Herren
mennesket frihed til at handle
for sig selv« (2 Nephi 2:16). □
Søster Margrethe Larsen
Odense 2. ward.

Fyld dit liv med lys

Når jeg føler mig deprimeret,
forsøger jeg at omgive mig med
så meget lys som muligt, i både
fysisk og åndelig forstand. Fy-
sisk bruger jeg både dagslyset,
elektrisk lys og lyse farver i mit
hjem, da disse ting har stor ind-
flydelse på vores humør og vel-
befindende; - de fleste depres-
sioner kommer generelt også i
den mørke årstid.

Åndeligt »lys« henter jeg na-
turligvis i skriften, men i meget
høj grad også i min patriarkal-
ske velsignelse. Jeg er ikke i
tvivl om, at min himmelske Fa-
der kender de vanskeligheder
og problemer, jeg vil komme
ud i; og at han har givet mig
min patriarkalske velsignelse
som vejledning til mig helt per-
sonligt og givet mig løfter om
bestemte velsignelser, hvis jeg
vil følge hans vejledning. Jeg
studerer den hyppigt og finder
hver gang noget at komme vi-
dere på, når jeg har brug for
det. Men det er jo kun op til
mig selv at gøre noget ved det!
□

Søster Tove Bisgaard
Fredericia ward.

Anna Jensen,
Københavns 4. ward

Fyld dit liv med arbejde

Svære depressioner har jeg
heldigvis aldrig haft, men vi
kommer nok alle ud for svære
prøvelser, der trækker os ned,
og som kan være svære at sætte
på plads. Men vi er heldige,
som kender evangeliet og bøn-
nens magt. Engang bad jeg
Herren hjælpe mig, så jeg hav-
de så meget at gøre, at jeg ikke
havde tid til at tænke på mig
selv og mit eget. Min bøn blev
hørt, der blev rykket godt i mig
hver dag, og det hjalp mig vir-
kelig. At hjælpe andre der tilsy-
neladende har det sværere end
én selv, er en god medicin. Lad
jer aldrig sløve af nervemedi-
cin, der forhindrer én i at kom-
me videre. □
Søster Anna Jensen
København 4. ward.

Bed, arbejd og studér

- Bed meget. Ofte har man
ikke lyst til at bede i den situa-
tion, men bed da til du får lyst.

- Find ud af om der er no-
gen grund til at være deprime-
ret, og gør noget ved det, hvis
der er en grund.

- Lad troen på Jesus Kristus
og hans kærlighed vokse ved at
stole på hans hjælp.

- Undgå at »drukne« i selv-
medlidenhed gennem at gøre
noget for andre. Derved ad-
spredes tankerne og man kan
vende tilbage med fornyede
kræfter - med et nyt syn på sa-
gen.

- Studium af skriften er en
selvfølge.

- Pas godt på dig selv fysisk -
søvn, sund mad, motion, renlig-
hed osv.

- oprems alle de kvaliteter,
der gør dig til noget særligt -
også til et Guds barn.

Der er så mange ting man
kan gøre, men noget af det vig-
tigste for mig er 1 ) gør noget
ved årsagen, hvis der er nogen,
2) gør noget for at adsprede
tankerne og 3) lev videre, ikke
blive i fortiden. Og endelig,
selv være i stand til at tilgive,
hvis det er det, der er proble-
met. □

Søster Karen L. Christensen
Esbjerg ward.

MARTS 1991

14

Linda Andersen,
Fredericia ward

Lær at tænke positivt

Depressioner opstår, når jeg
mindst venter dem, men jeg
har lært at arbejde mig ud af
dem ved hjælp af nogle enkelte
metoder:

* Husk, du er aldrig alene. Du
har en ven i Himlen, som altid
vil forstå dig. Han kan kontak-
tes gennem bøn.

* Glem aldrig, at du er et barn
af Gud, og er af stor værdi for
ham.

* Lær at påskønne de talenter
du har, istedet for at fokusere
på de ting, som du ikke kan.

* Lad være med at sammen-
ligne dig med andre. Brug dig
selv som målestok for din
fremgang.

* Lær at tænke positivt og se
tingene i deres rette perspektiv.

* Lad være med at bekymre
dig om ting, som du alligevel
ikke kan gøre noget ved.

* Gør noget for andre. Prøv at
tænke mere på andre end på
dig selv.

* Se efter det smukke i dine
omgivelser.

* Læs i skriften og lyt til op-
løftende musik.

* Sæt dig opnåelige mål. □
Søster Linda Andersen
Fredericia ward.

Sæt realistiske mål

Hvordan overvinder man
depressioner? Vi har alle idea-
ler og visioner om, hvad vi kan
blive til, og det skal vi også bi-

beholde for at bevare frem-
gang. Men vi må ikke glemme
hvem vi er og hvor vi er nået
til. For ikke at blive modløse,
må vi lade vores arbejde frem-
ad være individuelt og realistisk
ud fra vores mange forskellige
forudsætninger. Hellere en »lil-
le« succes end en stor fiasko,
for midt i min travle hverdag,
vil jeg have lov til at være et
menneske; et Guds barn. □
Søster Charlotte Bentzen
København 1. ward.

Charlotte Hentzen,
Københavns 3. ward

KORT SAGT:

ILæs dine patrialske

2
3

A Bed, arbejd
^ og studér.

velsignelse.

Lær at tænke
positivt.

Sæt

realistiske mål.

Tempeluger 1991

'emplet i Stockholm har fordelt ugerne mellem de forskellige
stave og sprog i resten af 1991 således:

Uge

Måned

Dato

Stav

10

Marts

05-09

Gøteborg

11

12-16

Aarhus

12

19-23

Oslo

13

(påske)

26-30

Stockholm/

Åben for alle

14

April

02-06

Helsinki

15

09-13

København

16

16-20

Tampere

17

23-27

Gøteborg

18

30

Aben for aUe

Mai

02-04

Lukket 1. maj

19

07-11

Oslo

20

14-18

Aarhus

21

21-25

Helsinki

22

28-31

Alle missioner

Juni

01

23

04-08

København

24

11-15

Tampere

25

18-22

Lukket

26

25-29

Lukket

27

Juli

02-06

Gøteborg

28

09-13

Oslo

29

16-20

Aarhus

30

23-27

Helsinki

31

30-31

Stockholm

August

01-03

32

06-10

København

33

13-17

Tampere

34

20-24

Gøteborg

35

27-31

Oslo

36

September

03-07

Helsinki

37

10-14

Aarhus

38

17-21

Stockholm

39

24-28

København

40

Oktober

02-05

Tamoere

41

08-12

Gøteborg

42

15-19

Oslo

43

22-26

Aarhus

44

29-31

Helsinki

November

01-02

45

05-09

Stockholm

46

12-16

København

47

19-23

Tampere/Helsinki

48

26-30

Gøteborg/Oslo

49

December

03-07

Aarhus/Køben-

havn

50

10-14

Stockholm/

Åben for alle

51

17-21

Lukket

52

24-28

Lukket

KIRKENYT

15

Taknemmelighed skabt gennem
lang tids modgang

Bombardementer
og efterkrigstidens
besættelse er
levende minder
for biskoppen
i Dresden i det
tidligere
Østtyskland

Biskop Gunther Schulze, der i dag er biskop i Dresden (Foto: CN).

Biskop Gunther Schultzes
taknemmelighed for evan-
geliet er blevet formet gennem
et liv fuldt af modgang.

Han blev kaldet som biskop
for Dresden ward den 1 7. de-
cember 1 989. Denne høje og
stille mand har givet et helt liv i
tjeneste for Herren og holder
sig fortsat nær Herren. Han er
taknemmelig for Kirkens vækst
i sin fødeby og sit land.

Gunther Schultze, som er
født for 55 år siden, kender

kulturen og dens rige skatte
her, og er godt bekendt med de
sidste 50 års historie her.
GUNTHER OPLEVEDE
KRIGEN SOM BARN

Da Gunther var 8 år gam-
mel oplevede han krigens store
ødelæggelser og smerte. Under
2. verdenskrig hørte han sire-
nerne og brølet fra flyvemaski-
nerne, den hvislende lyd af fal-
dende bomber, og rystelserne
og rumlen, når de eksplodere-
de. Han indåndede den dårlige

lugt fra de underjordiske be-
skyttelsrum, mærkede den
mugne lugt fra de ødelagte
bygninger og stanken af død.

»Vi løb hen til beskyttelses-
rummet, når bomberne faldt.
Vi løb bort fra de indtrængende
soldater, da byen blev besejret.
Vort hus brændte ned og vi fik
kun det med, som vi kunne
bære og have på en lille træk-
vogn. Det var først da en af
mine tanter flyttede bort, at vi
fik en mulighed for at bo igen.

ADOPTERET 11
MÅNEDER GAMMEL

Jeg blev adopteret af mine
forældre, da jeg var 1 1 måne-
der gammel. Min moder var
medlem af Kirken. Jeg husker,
hvordan hun tog sig af mig i
disse frygtelige tider.

Jeg blev døbt i løbet af kri-
gen. Der var ingen missionærer
og de fleste præstedømmebære-
re var blevet tvunget ind i de
væbnede styrker. En præste-
dømmeleder, ældste Karl Voe-
he, gik 46 kilometer for at dø-
be mig, og gik derpå tilbage
igen.«

Biskop Schultze glemte al-
drig den velsignelse det var at
blive døbt. Og selv at kunne
ofre noget for evangeliet har
kun øget hans kærlighed dertil.

KIRKEN UNDER DEN
RUSSISKE BESÆTTELSE

»Da krigen sluttede, begynd-
te man at genopbygge Kirken«,
fortæller han. »Mor var præsi-
dentinde for hjælpeforeningen.
Vor lejlighed var fyldt op med
stakke af mad, sko, frakker og
tøj, som Kirken havde sendt.
Og mor var ansvarlig for det.
Jeg hjalp hende med at pakke
mælken, smørret, grøntsagerne
og frugten. Alle medlemmerne
hjalp til, og de delte med hin-
anden. Det var en tid, hvor vi
blev knyttet tæt til hinanden.

De mødtes som de bedst
kunne, og følte Ånden. Og glæ-
den blev stor, da mændene
vendte tilbage fra krigen. De
sørgede sammen med de fami-
lier, hvis fædre ikke vendte til-
bage, og støttede dem.

Vi fik aldrig forbud mod at
holde møder, men en tid måtte
vi registrere møderne, og en el-
ler anden af russerne kom så og
besøgte os. Præsident Henry
Burkhart gjorde meget for at
holde Kirken sammen.«

ET LEKTIEHÆFTE TIL
48 ENHEDER

Biskop Schultze forklarede,
at der var syv distrikter i mis-
sionen, men at de kun få et lek-
tiehæfte til 48 ward. »En eller
anden skrev så lektiehæftet af,
så alle enhederne kunne få op-
lysningerne. Det var ikke tilladt
at bruge en kopimaskine. Vi

MARTS 1991

16

accepterede situationen og gjor-
de det bedste vi kunne.«

PÅ BYGGEMISSION I
ØSTTYSKLAND

Men værket voksede, selv
under disse vanskelige tider. Bi-
skop Schultze udførte en missi-
on fra 1966 til 1968, da man
byggede og indviede en kirke-
bygning.

»Jeg blev gift tre uger efter
at jeg blev afløst fra min missi-
on. Min hustru var Qerde eller
femte generation i Kirken. Nu
har tre børn - to drenge og en
pige. I 1978 blev vi beseglet i
Provo templet. Det var et høj-
depunkt at opnå et visum og
kunne drage til templet. Nu er
vores drenge gift, og vores dat-
ter udfører en mission i San
Bernadino i Californien.

Det er nu helt anderledes
end da medlemmerne måtte
medbringe kul fra deres eget
hjem i primitive trækvogne, så
vi kunne opvarme bygningen.
Nu har vi en stav i Dresden og
5 wards og 5 grene. Og til vo-
res møder er der 230 eller flere
til stede.

Vr VIDSTE AT FRIHEDEN
VILLE KOMME

Vi har altid bedt meget. Vi
ved, at mennesker overalt i ver-
den har bedt for os. Vi måtte
udvise tro, på samme måde

som i Mormons Bog, tro på, at
friheden ville komme. Vi vid-
ste, at den ville komme, men vi
troede, at det først ville blive
vores børnebørn, som oplevede
den. Hvilken velsignelse er det
ikke, at friheden er kommet så
hurtigt.

Vi er blevet velsignet med et
tempel i Freiberg. Berlinmuren
er revet ned og vi har fået fri-
hed og er blevet et. Det er store
velsignelser fra Vor Himmelske
Fader.

VOR MISSION ER HER

Da grænserne blev åbnet rej-
ste mange gode familier ud
gennem Ungarn og Tjekkoslo-
vakiet. Men vor mission er her,
og jeg ved, at vi vil vokse.«

Biskop Schultze tror, at man-
ge mennesker vil acceptere
evangeliet. »Man er meget op-
mærksomme på Kirken. Og
der kom mange mennesker for
at se den nye kirkebygning,
som blev bygget i 1986.

Vi har mange aktiviteter for
at styrke nye medlemmer og
undersøgere. Vi afholdt for ny-
lig en pianokoncert med en
kunstner fra Hannover. Mere
end 200 undersøgere deltog.
Jeg ved, at vi vil vokse os stær-
ke og betjene menneskene.« □
J. Malan og Fae Heslop.

Dresden i dag

Snehvide og de syv små dværge
i Esbjerg

De syv sma dværge ved deres hus. (Foto: Davisj.

Det viser sig gang på gang
at initiativ og engagement
i sin kaldelse betaler sig, både
for en selv og for de mennesker
man arbejder sammen med.
For nogen tid siden fik Prima-
ry-præsidentskabet i Esbjerg
ward den idé at lade børnene
opføre skuespillet »Snehvide og
de syv små dværge«.

Man besluttede at skuespillet
skulle opføres lørdag den 4. au-
gust. Det blev en dag både
børn og voksne vil huske læn-
ge. Alle primarybørnene havde
fået en rolle i stykket, som de
havde øvet sig på gennem no-
gen tid.

Da den store dag oprandt
mødtes alle børnene i Esbjerg
kirkebygning, hvor nogen bagte
boller mens andre indøvede
dans. Efter frokost begyndte
man at indøve skuespillet, hvil-

ket tog hele eftermiddagen,
men alle var meget tålmodige
og rolige.

Forældre og bedsteforældre
mødte op til premieren kl. 1 9.
Og det var en opførsel, der
oversteg alles forventninger. Ef-
ter at skuespillet var blevet op-
ført var der folkedans for de
voksne, mens børnene klædte
om.

Dagen havde selvfølgelig
været meget krævende for be-
styrelsen i Esbjerg primary som
havde arbejdet med børnene
hele dagen, men som en af
dem sagde efter arrangementet:
»Tænk hvor vigtig Primaryor-
ganisationen og Primarybørne-
ne er - det er dem, der skal føre
Herrens værk videre«. □
Inge Lise G. Davis
Esbjerg Ward

KIRKENYT

17

Udvis mådehold
- siger finansmand

Br. Erik Toft fra 3. ward i København, er direktør for Barclays Banks
danske afdeling.

Erik Toft, som er direktør
for den engelske Barclays
Banks danske afdeling og som
tilhører Københavns 3. ward
siger:

- Det er nødvendigt at skelne
mellem de forskellige former
for gældsstiftelse. Den gæld,
som er knyttet til livsforløbet
f.eks. til etablering af bolig i
forbindelse med familiestiftelse
kan ofte være rimelig og beret-
tiget. Ligeledes kan lån til an-
skaffelse af en bil også være
det, hvis man selv har sparet
mindst 30% op.

- Til gengæld er forbrugs-
gæld, kontokortsgæld og især
sjuskegæld roden til mange
ulykker. Sjuskegæld opstår, når
man ikke lever efter et budget,
men efter skøn kombineret
med f.eks. en lønkassekredit,
der naturligvis altid er trukket
op til maximum.

SE PÅ HELE LIVET

- Og generelt må man sige,
at det er nødvendigt at plan-
lægge rigtigt på det økonomi-
ske område for hver eneste pe-
riode af livet. Når unge nygifte
etablerer sig stiller de andre
krav end når børnene er væk.
Står alderdommen for døren er
pensionsspørgsmålet det vigtig-
ste spørgsmål, og har man ikke
sikret sig i tide kan det blive
svært at måtte undvære at tage
på mission eller gøre andre
ting, som man kunne ønske at
gøre i pensionsalderen.

- Det er vigtigt, at man gør
de »rigtige« ting til de rigtige ti-
der, både med hensyn til lån,
men også når det gælder op-
sparing herunder også pen-
sionsopsparing.

OVERSET ADVARSLER

- Jeg tror, mange af vore fa-

milier har overset de økonomi-
ske advarsler, som er kommet i
de senere år. Mange, der er
kommet i klemme, er unge fa-
milier, der har været vant til
visse bekvemmeligheder i sit
barndomshjem, og som gerne
vil have alle ting med det sam-
me. Når så pengeinstitutterne
fra 1 986 stoppede penge ned i
halsen på folk, så er resultatet
naturligvis en økonomisk ruin
for mange familier ved de kon-
junkturændringer, som vi har
set gennem de sidste fire år.

- Har man f.eks. ca. 100.000
i gæld uden nogen tilsvarende
aktiver, vil det smadre familiens
økonomi i de næste fem til ti
år!

»KUVERT-SYSTEMET«

- 1 50'erne var kuvert-syste-
met den foretrukne måde at
styre familieøkonomien på.
Den var enkel, effektiv og geni-
al i sin enkelthed. Man kunne
ønske, at alle arbejdede efter
kuvert-systemet, så ville det ik-
ke gå galt. Skriv på kuverter
beløbet på det du skal bruge
penge til i den kommende pe-
riode for de forskellige poster
på husholdningsregnskabet.
Fyld så kuverterne op med det
pågældende beløb i kontanter
og betal dine regninger løbende
ud af kuverternes indhold.

- Forlad dig ikke alene på
bankernes budgetservice. Lav
dit eget budget. Brug tid til at
se på tallene sammen med din
familie. Det giver dig en bedre
fornemmelse af følsomheden i
dit rådighedsbeløb samt for-
ståelse fra dine familiemedlem-
mers side, når man må sige nej
til udgiftskrævende aktiviteter.

- Har man problemer vil jeg
kort sagt give følgende råd:

- Sig nej til alt bortset fra det
mest nødvendige. Dette vil
over en periode rette op på en
dåriig økonomi.

- Betal til tiden. Undgå at
komme i »den sorte bog« hos
kreditoplysningsselskaberne, for
så er der lukket for al kredit
fremover.

- Har man »klatgæld« så
kom hurtigt af med det. Udlign
kontokort hver måned. Betal
med kontanter, så kan du bedre

se, hvor hurtigt pengene for-
svinder, hvilket kan medføre, at
du passer bedre på dem.

- Skal man købe hushold-
ningsmaskiner og andre mindre
langvarige goder, så spar op til
dem og køb kontant.

- Har man større gæld, skal
man være indstillet på, at der
kan gå mellem fem til ti år, in-
den man er ude af den. Gæld
er i dag på grund af den lave
inflation særdeles tyngende.

SØRG FOR NØJE UD-
REGNING AF SKATTEN

- Få skatten regnet rigtigt ud,
når du lægger dit budget. Skat-
ten er en vigtig post i budgettet.
Hvis du fra årets start arbejder
med en forkert forskudsregistre-
ring og derigennem betaler for
lidt i skat gennem året, kan ef-
terskatten blive en ubehagelig
overraskelse.

Vær også forberedt på, at
bankerne i forbindelse med lån-
givning nu også oftere end tidli-
gere ønsker at se familien sel-
vangivelser, forskudsopgørelser
og lønsedler. Et nyt lån med
mulighed for skattemæssigt ren-
tefradrag ændrer naturligvis og-
så på skatten, og det er derfor
en god ting at have god kend-
skab til skatteberegninger.

Hvis din formue i henhold til
skatteopgørelsen er negativ ska-
der det din kreditværdighed.
Har man eksempelvis glemt at
opgive værdien af sin bil eller
andet aktiv i selvangivelsen bør
man derfor i egen interesse og-
så gøre banken opmærksom på
denne værdi, der meget nemt
kan gøre formuen positiv. Visse
pengeinstitutter har en meget
klar regel om, at man ikke må
udlåne penge til familier med
en negativ formue.

STYR SELV
DIN ØKONOMI

- Under alle omstændigheder
slipper du ikke for selv at styre
økonomien. Stol ikke på andre
end dig selv. Her er tre niveau-
er for prioritering af økonomisk
styring:

1 . Kuvert-systemet, som er det
mest præcise og styringsmæssi-
ge sikreste system. Når kuver-

MARTS 1991

18

Alle skal betale det samme
for at gå på mission

ten er tom, kan du ikke bruge
flere penge, og derfor mindsker
du risikoen for at komme ud i
en situation med uønsket gæld.
Din økonomi er mere kontant-
baseret.

2. Et detaljeret og gennemar-
bejdet budget, hvor hele fami-
lien deltager. Regninger betales
via egen privatgirokonto, hvor-
til beløb overføres fra din
banklønkonto. Girosystemet gi-
ver dig mulighed for afstem-
ning og opfølgning på dine
budgetter. Undgå lønkassekre-
ditter, men spar selv op til de
måneder, hvor udgifterne for-
ventes at være større end ind-
tægterne. Undlad alle former
for betalings- eller kreditkort.

3. Hvis du ønsker at benytte
dig af betalings- og kreditkort,
foretager »skattetænkning«, har
større svingninger i indkomst-
forhold, eller har delvis selv-
stændig virksomhed er kravene
til din økonomiske styring me-
get mere krævende.

Her kan man få stor hjælp af
en personlig computer, hvortil
regnearkprogrammer kan være
meget nyttige. Endelig findes
der færdige skatteprogrammer -
også for personer under virk-
somhedsordningen, der kan be-
nyttes i forbindelse med skatte-
planlægning og skattebereg-
ning. Computeren kan også be-
nyttes til opkobling hos nogle
banker for at få en udskrift, fin-
de poster og få generelle oplys-
ninger.

LIVSSTIL KONTRA
LIVSKVALITET

- Heldigvis har vi også man-
ge søskende, hvis økonomi er
god. Men husk på, at der er
forskel på livsstil og livskvalitet.
Lad være med at købe eller lå-
ne dig frem til en livsstil, du i
realiteten ikke har råd til. Sørg
hellere for at leve inden for din
indtægt og skaf dig en god livs-
kvalitet, hvilket du kan gøre
uafhængigt af indkomstforhold
eller din samfundsmæssige po-
sition, slutter br. Erik Toft. □
FBP.

På grund af den stigende
ulighed i omkostningerne
ved mission forskellige steder i
verden, har Det Første Præsi-
dentskab ønsket at tilvejebringe
en lighed på dette område.

Med virkning fra 1 . januar
vil udgifterne blive sat til 350
US dollars pr. måned. Dette tal
gælder ikke for ægtepar.

31.000 MISSIONÆRER
BERØRT

Denne nye retningslinie vil
berøre 3 1 .000 missionærer fra
USA og Canada ud af de ialt
44.000 missionærer.

- Missionærer fra USA og
Canada får ikke længere til-
sendt deres midler fra hjemmet,
eftersom dette nu sker gennem
Kirken, siger præsident Greer,
som har ansvar for missionæ-
rerne i Danmark til Kirkenyt.

KIRKEN BELASTES IKKE
GENNEM DEN NYE
ORDNING

- Det betyder, at de medlem-

mer, som har missionærer i en
dyr mission, ikke skal betale
mere, mens medlemmer, som
har missionærer i en billig mis-
sion, skal yde mere gennem bi-
skoppen. På denne måde hjæl-
per de mange missionærer for-
ældre hinanden uden at belaste
Kirken.

- Wardet i USA og Canada
bliver nu trukket for det antal
missionærer, som man har ud-
sendt, og så er det op til bi-
skoppen, at sørge for dækning
fra forældrene.

- Denne ændring betyder og-
så, at missionen nu betaler hus-
leje, cykler, forflyttelser osv. for
missionærerne. I den danske
mission betyder det, at missio-
næren nu kun selv skal betale
for sin mad og andre småting.

Det Første Præsidentskab
ønsker på denne måde at af-
hjælpe de store uligheder, som
er blevet større og større i for-
skellige områder af verden.

Det er missionærens biskop,

som skal tilse, at de nye ret-
ningslinier følges og at midlerne
fortsat kommer fra 1 ) missio-
næren selv, 2) dennes forældre,
familie og venner samt 3) bi-
drag fra wardets medlemmer til
wardets missionærfond og til
Kirkens missionærfond.

Kirkens missionærfond vil så
trække fra wardets missionær-
fond, og via missionspræsiden-
ten sørge for at den enkelte
missionær får det beløb, som
missionspræsidenten mener er
nødvendigt for den enkelte.

KUN FOR MISSIONÆRER
FRA USA OG CANADA

Kirkenyt ønsker at under-
strege, at de nye retningslinier
kun gælder for missionærer ud-
sendt fra USA og Canada.

- For missionærer fra andre
lande, gælder de nuværende
retningslinier for missionærer,
der udsendes udenfor USA og
Canada, stadig, slutter mission-
spræsident Greer. n

KIRKENYT

19

Omdelle retningslinier
og bekendtgørelser

Søndagsmøder for
Unge Piger

Unge Pigers søndagsmøder
er beregnet til undervisning i
evangeliske principper, og
hvordan de anvendes. Lektier-
ne gives ud fra det godkendte
lektiehæfte for Unge Piger. En-
hver ung pige bør medbringe
sine standardværker til sønda-
gens møder.

Unge Pigers præsidentskab
er ansvarlig for at lede Unge
Pigers program - også lektierne
om søndagen. Vejlederen kan
få til opgave at give lektierne.
Præsidentskabets medlemmer
kan hjælpe til med undervisnin-
gen.

Unge Piger - Håndbog, s. 7.

Ingen andre møder
i søndagsskole-tiden

Søndagsskolen, som indledes
med et 10 minutters indled-
ningsprogram, afholdes hver
søndag.

Søndagsskolen skal begynde
og slutte til tiden. Der må ud-
over Primary ikke planlægges
andre møder i løbet af søndags-
skoletiden. Dette omfatter bi-
skoprådsmøder, puk-møder,
wardsrådsmøder, kvorums- og
præsidentskabsmøder, korøvel-
ser samt andre møder.

Klasser for hjemmestudiese-
minar må ikke afholdes søn-
dag.. .

Hjemmet er det bedste sted
for undervisning i evangeliets
sandheder. Men søndagsskolen
kan i høj grad hjælpe og støtte
forældrene i deres ansvar for at
undervise deres egne bøm.

Når forældrene ved, at deres
børn følger med i undervisnin-
gen i søndagsskolen, kan de fo-
kusere på de samme begreber i
deres familielektier og familie-
samtaler. Følgende vil gøre det
muligt . . .

1. Hver lærer i en ungdoms-
klasse bør tale med forældrene
til medlemmerne i en ung-
domsklasse om målene for de-
res børns studium samt give
dem en liste over de lektier,
som vil blive givet i løbet af
året.

2. Læreren kan bede klasse-
medlemmer om at drøfte be-
greber fra lektierne med deres
forældre og andre af familiens
medlemmer.

Håndbog for Søndagsskolen

Ændring af
klasse i

søndagsskolen

Undersøgerklasser vil ikke
længere være et supple-
ment til søndagsskolens pro-
gram, da kurset nu er blevet
ændret fra et 12 ugers kursus til
et et-årigt program. Dette frem-
går af en udtalelse fra Kirkens
hovedbestyrelse for søndags-
skolen.

-Ændringen kommer som et
svar på det voksende dåbstal
og det stærke genakti viserings-
program, som er blevet iværk-
sat i hele Kirken, sagde ældste
Hugh W. Pinnock, som er præ-
sident for søndagsskolen.

Fred S. Ball, som er medlem
af søndagsskolens hovedbesty-
relse, og som har ansvar for det
nye kursus, fortæller: - Med-
lemmerne bør ikke tro, at dette
bare er endnu et voksenpro-
gram i søndagsskolen, selv om
vi har behov for en styrkelse af
undervisningen i undersøger-
klassen.

- De, som deltager, vil sand-
synligvis blive kaldet af et med-
lem af søndagsskolens præsi-
dentskab. Og enhver, som føler,
at de har behov for en mere
grundlæggende forståelse for
evangeliets principper kan lige-
ledes deltage.

Ændringen af dette kursus
blev bekendtgjort for nogle må-
neder siden og bliver nu indført
i ward og grene overalt i Kir-
ken.

- Man vil bruge Håndbog i
evangeliske principper i dette
et-årige kursus, føjer ældste
Pinnock til. Denne håndbog
kan benyttes som lærerens hæf-
te fra år til år.

Bo Pedersen/Church News.

MARTS 1991

20